Jeg har haft æren af at møde denne lille solstråle, som jeg fik at vide af guiderne, skulle være et lille mini giving projekt. Læs nedenfor hvordan hendes søde mor, oplevede vores samarbejde:
Jeg har været så heldig at møde Sheala. Et helt igennem fantastisk menneske.
Vores problem var vores lille datter på 1 1/2 år der ikke trivedes. Hverken i dagpleje eller hjemme. Det var tydeligt at hun var tynget af noget. Men ikke syg.
Hun ville ikke i dagpleje og sagde nej så snart vi landede i dagplejes indkørsel. Og når hun var der var hun der bare. Sad ved dagplejemor og fulgte bare de andre med øjnene. Hun havde ingen gnist. Det var kommet over tid. Som om der var noget der tyngede hende. Så vi tog kontakt til Sheala.
Med det samme Sheala kom ind af indkørslen, gik vores datter over til hendes bil og tog hende i hånden. Sheala mærkede hurtigt, at der var meget på vores lille pige. At hun er en lille fin sjæl der tager mod alt. Og der var ikke plads til mere. De gik rundt og vores datter viste både hus og værksted. Efter et par besøg af Sheala, fik vi en helt anden datter. En der kom glad i dagpleje. Legede i dagpleje både selv og med de andre børn. Hun kunne også overskue hverdagen hjemme og ikke bare have brug for at hænge på mig. Hun kunne puttes i sin egen seng uden hun skulle røre ved mig hele tiden, både til at falde i søvn og om natten. Tak til Sheala for at hjælpe vores datter ud af det spind hun var viklet ind i. Jeg vil til enhver tid ringe til Sheala, hvis der er det mindste. Hun er guld.
Katja
Tusind tak for den flotte omtale. Jeg er så taknemmelig for at jeg kan hjælpe de små smukke sjæle. Særligt i disse år, bliver der født mange særlige og smukke sjæle her på jorden, så de kan hjælpe jorden ind i en ny tidsalder. Desværre ved den “dark” parallelle verden godt at de ankommer, og benytter sig af deres smukke energi, til at nære sig på. Derfor har vi brug for så mange lysarbejdere som muligt, så vi kan gøre jorden til et bedre sted for vores børn og efterkommere.