UDTALELSER
Udtalelse fra Bekim
Sheala er den vejleder der kan se ting som andre ikke kan se, hun se alle de åbne døre i stedet for den ene lukkede dør man selv står og glor på og prøver på at gå ind ad. Sheala tager dig kærligt i retning af din sjæls ønsker, hun gør det på en kærlig, nænsom men stadig bestemt måde og lader dig også begå dine fejltrin hen af vejen. Bagefter smiler hun og siger ”det var jo det jeg sagde” så stille og roligt lære man at have tillid til Shelas vejledning selv om nogle af de ting hun siger lyder fuldstændigt vanvittigt og umuligt.
Jeg havde lige været sygemeldt med Stress i 7 mdr. og kort tid efter min raskmelding fik jeg en dobbelt diskusprolaps som gjorde at min venstre lægmuskel blev lam. 2 år forinden min diskusprolaps havde jeg sat mig for at jeg ville være professionel triatlet og det i en alder af 40 år. Nu så det sort ud og efter nogle mdr. sygemelding var jeg stadig ikke kommet oven på og jeg kunne ikke løbe. Så jeg besluttede mig for at få en behandling(healing) hos Sheala. Sheala som jeg nogle år forinden havde været ved og fået en clairvoyance og jeg havde hør at hun var en dygtig healer.
Jeg fik en healing/clairvoyance og Sheala begyndte at så at skrive en meget stram diæt ned som jeg skulle følge. Samtidig med det beordrede hun mig til at løbe 60 minutter hver dag, men løbe i mine tanker, altså lægge mig ned, lukke øjnene og forstille mig at jeg løb min favorit rute i mine tanker (visualisering) Efter en lille uge på det program løb jeg 5 km uden smerter for første gang siden min skade. Efter denne oplevelse valgte jeg at starte i et VIP forløb hos Sheala, det var faktisk Sheala der sagde at det ville hun gerne sponsorere mig og det takkede jeg selvfølgelig ja til.
Målsætning da vi startede var.
- Kvalificer mig til VM i triatlon for professionelle
- Svømme 3800m på under 50 minutter
- Flytte til Girona i Spanien og bosætte sig der.
- Arrangere cykelrejser for Danske cykel entusiaster i Girona
- Være coach for elite cykelrytter og triatleter på højt plan
Igennem vores samarbejde hjalp Sheala mig med beslutninger som kan være svære for mig at ta. Med hendes hjælp slap jeg for en masse fejltagelser og kom meget hurtigere mod målet Jeg har selvfølgelig min egen frie vilje til at tage mine egne beslutninger og egne valg men jeg fik god støtte og vejledning i svære beslutninger.
Eksempler her på kan være:
Valg af cykel størrelse og model løbe sko og cykel saddel.
Det foregik på den måde at jeg sendte nogle billeder til Sheala af hvilke sko jeg selv tænker ville være gode til mig, vi går dem igennem sammen og Sheala kan så fortælle mig hvilke sko der er hurtigst for mig og hvilke der passer bedst til min fod og sågar hvilke str.
Jeg har engang købt cykelsko i Australien til 4.300kr Et mærke som jeg aldrig havde prøvet før og de passede bare perfekt og var de bedste sko jeg nogen sinde har haft. Det sjove var at inden det havde jeg selv købt at par nye cykelsko og for første gang i min cykel karriere fik jeg ondt i mine knæ efter kun få dages brug. Jeg tog dem med over til Sheala og viste dem til hende uden at sige noget om min oplevelse med skoen og hun begyndt bare at grine og spurgte hvorfor jeg ikke havde spurgt hende råds for det var da nogle elendige sko.
Så alt inden for udstyr sparer jeg en masse ærgrelser og tid fordi Sheala altid kan sigehvad der er godt til mig og hvilken str. jeg skal have i cykel, sko, tøj, hjelm, etc… og hun rammer rigtigt hver gang!!!
Sheala hjælper også med hvilke virksomheder kan det betale sig at kontakte.
Jeg husker tydeligt en gang jeg var hjemme hos Sheala og vi sad og gik en liste igennem over virksomheder som jeg havde lavet Der var en bestemt virksomhed hvor hun bare fik et klart NEJ ind på at jeg skulle kontakte dem. Jeg forstod det ikke, det var en stor virksomhed med flere hundrede millioner omsætning og jeg kendte ejeren. Så jeg kontaktede ham alligevel, vi havde et møde og jeg fik en aftale i hus. Aftale betød også at jeg skulle lave lidt arbejde for ham i hans hus i England (elektriker arbejde) Jeg sendte en regning til ham på sponsorratet men han betalte ikke, jeg ringede til bogholderriet i firmaet og skrev flere gange for at rykke for pengene men de kom ikke. Jeg skulle flyve sammen med ham (ejeren af virksomheden) til England Jeg havde pakket mine ting og var på til lufthavnen, men i sidste øjeblik ombestemte jeg mig. Jeg ringede nemlig til ham på vej til lufthavnen, og min intuition sagde mig bare at jeg aldrig ville få mine penge. Så jeg endte med at køre lige forbi Billund lufthavn selv om han sad der inde og ventede på mig Det var måske ikke fair af mig ikke at mødes i lufthavnen og jeg havde det rigtigt dårligt med det. Han havde haft lang tid til at betale for sponsorratet men gjorde ikke selv om jeg havde rykket for det flere gange. Så selv om han var flink var han også kendt for at være en rigtig ”Bandit”
Jeg kunne have sparet mig for alt det besvær og spildt tid ved at have lytte til Shealas NEJ. Men jeg lærte også noget ved det.
Vi, Sheala og Jeg var engang i Syd Afrika fordi jeg skulle køre Ironman. Min cykel kom dog aldrig frem og jeg måtte låne en cykel. Alle som cykler på et højt niveau ved at indstilling af cykler kan være millimeter nøjagtighed. Sheala hjalp med indstillingen, selv om hun intet ved om cykler. Saddelhøjde, saddeltilt styr osv… Da jeg kom ud på cyklen for at teste det syntes jeg egentlig at jeg sad fint, men tænkte at det godt kunne bleve lidt bedre. Jeg stoppede nok 10 gange og justerede på den tur og det endte med at sadlen sad lige nøjagtigt der hvor Sheala havde sagt den skulle side fra starten.
Det er det Sheala hun kan. Uden at have kendskab til et emne eller fagområde får hun alligevel beskeder ind om hvad der er det bedste eller mest rigtige.
Hun har også lært mig vigtigheden af meditation og det at lytte til kroppen som hjernens talerør. Har man ondt et sted i kroppen er der altid en underligende tanke. Noget man skal handle på. Eller dårlig og negativ tankegang man skal have ændret på. Jeg begyndte på et tidspunkt at få en lyskebrok og på et tidspunkt var den på størrelse med en golfbold. Normal behandling af brok er at få en operation hvor man får indopereret et lille net der holder de tarme tilbage som popper ud som en udposning. Sheala spurgte mig hvad jeg troede brok var. Jeg meldte pas. Men som hun sagde, så siger det jo sig selv. Brok er Brok. Man brokker sig for meget. Jeg var ikke bevidst over det men da Sheala gjorde mg opmærksom på det kunne jeg godt se det og da jeg ændrede mine tanker, forsvandt min brok på under en uge.
Sheala har en uvurderlig andel i hvor jeg er i dag.
- Jeg bor i Girona i Spanien
- Jeg laver og arrangere cykel rejser for danske cykel turister.
- Jeg er Professionel Triatlet
- Jeg er Coach for elite Cykelrytter og motions cykelryttere
- Jeg kan svømme 3800m på 52 minutter (skåret 8-10min af min tidligere tid)
- Jeg mangler min VM-kvalifikation men den skal nok komme
- Jeg er grundlægger af træningsformen Astronaut Training som er Guidede visualiserings træning
i 2018 havde jeg et meget voldsomt styrt på en nedkørsel i Italien hvor jeg Brækede nakken og havde en Nærdøds oplevelse.
Jeg var fanget i Italien så Sheala fjernhealede mig hver dag og beordrede mig til at meditere op til 3 timer dagligt.
Ulykken var den 26 sep. og mirakuløst sad jeg kun 10 dage senere på en cykel igen (på hometrainer)
Den 16. oktober ankom jeg til DK og i den kommende uge var jeg flere gange forbi Sheala i Ellinge for at få intensive behandlinger og det havde virket så godt at da jeg den 26. oktober kun en måned efter ulykken blev MR scannet i Danmark var det helet så godt at de nærmest ikke troede på at jeg havde haft brækket nakken. ”it’s a kind of magic” 😇
40 dage efter ulykken joggede jeg min første tur på knap 1 km. Det var en meget skræmmende oplevelse men de stød det gav i nakken men jeg kom igennem og i dag har jeg ingen men overhovedet.
På baggrund af hvad jeg har lært af Sheala omkring kroppen og de signaler den gir så, samt en meget stor kost omlægning har jeg ikke været syg se sidste 5 år og tage ingen former for medicin. Der var en gang hvor jeg jævnligt købte Panodil og Ibuprofen. Men de sidste 5 år kan det tælles på 1, måske 2 hænder hvor mange smertestilnende jeg har taget. Det giver jeg fuldt ud Sheala æren for 🙏 🌞.
Jeg kan godt få ondt eller blive små syg en gang imellem, men det udvikler sig ikke fordi jeg forstår kroppen og forstår at aflæse kroppen og handle på signalerne.
Jeg kontaktede Sheila pga. en livskrise i marts 2024.
Sheila formåede at give mig fokus på hvad der er vigtigt, nemlig mig selv og hvad der ikke længere var godt for mig.
Hun rammer så præcist ind i nogle ting og tanker, med sine ord, kort, runer mm.
Uden nogen viden om, hvorfor jeg kom til hende, kunne hun se hvad det var for en type mand jeg hang fast i. Hun beskrev ham og det han sagde og gjorde så tydeligt og ikke mindst, hvad det var han gjorde ved mig og hvordan det havde været for mig og påvirket mig det sidste meget lange stykke tid.
Hun vendte mit “syn” på mig selv og jeg gik derfra ned modet til endelig at få afsluttet det der trak mig ned i et dybere og dybere hul og modet på at finde mig selv igen.
Jeg var hos Sheila til en opfølgende “samtale” igen efter 5 uger. Her lagde hun bl.a. igen nogle kort for mig, 2 af disse kort der viste sig, var gengangere fra vores første møde, kort der viste at jeg ville “flytte mig” og at der var en lys fremtid i sigte. 🙏
Jeg har kun et kæmpe stort TAK !!! til dig kære Sheila, du har hjulpet mig og givet mig troen til at komme ud af en krise der var ved at ødelægge mig 🙏
Lene
Nyt ARBEJDE I EN SVÆR TID
“Jeg kontaktede Sheala, fordi jeg havde brug for åndeligvejledning og ny energi. Hun sagde, at jeg ville få et arbejde, som jeg ville blive rigtig glad for. Arbejdspladsen ville være syd for, hvor jeg bor. Sheala så et skilt printet i rødt neon om det arbejde. Hun sagde, jeg ser dig rundt om et bord sammen med kollegaer, og I har det sjovt og godt med hinanden.
Jeg har været på forældreorlov i 2 år, og det at jeg vidste, at jeg ville få et godt job på et tidspunkt, gjorde, at jeg bedre kunne håndtere at være hjemme, fordi jeg vidste, at det ville ende på et tidspunkt. I dag har jeg et job syd for hvor jeg bor. Det er et krævende job, men samtidig meget givende. Jeg arbejder med omsorgssvigtede børn. Jeg har nogle fantastiske kollegaer, og vi passer på hinanden og er gode til at grine sammen. Jeg lære noget hverdag, og jeg mærker en dejlig ro indeni.
Flere uger efter jeg havde talt med Sheala, kunne jeg mærke en healende og givende energi.
En fantastisk hjælp til at håndtere en svær tid.”
Sisse
"Du kom under huden på mig"
“Jeg var enormt spændt på mit besøg igår, og var meget modtagelig og åben. Jeg var overraskende meget tilbagelænet, afslappet og lyttende, men samtidig nervøs og bekymret. Min krop og mit sind, havde på en måde lagt sig fladt ned. Givet efter og var klar til at række ud. Dine ord flød ind og ud af mig, og du ramte mig i maven, i hjertet, i brystet… ja i hele kroppen. Men da jeg skulle sige farvel og gå, var jeg på underlig vis ikke helt mig selv. Virkede forlegen og genert, fordi du faktisk kom så utrolig tæt på mig. Og fordi jeg lod dig. Dine ord flød rundt i mig, men det var uvirkeligt og som om jeg efterfølgende ikke kunne fange dine ord og sætte dem sammen igår. Jeg kunne ikke konkludere eller evaluere, og det forvirrede min ellers så kontrollerende hjerne.
Idag har jeg genlyttet til optagelsen, og jeg kan næsten ikke sætte ord på det jeg hører og nu langsom begynder at forstå. Måske ved du, at du kom under huden på mig. At du kom tæt på mig. Du væltede mit værn, og jeg lod det ske.
Jeg er så spændt på min vej frem, og jeg ved at den bliver hård og sej. Men med din hjælp, nye indsigter og klarsyn vil jeg nu forstå min vej. Jeg håber inderligt at jeg igen må komme til dig. Det vil jeg få brug for. Tak Sheala.”
Anonym klient
"Jeg oplever, at Sheala som clairvoyant umiddelbart i stand til at ”se” et menneskes potentiale og egentlige væsen, befriet for masker, konventionelle filtre og hensyn af social art. Og hun er ikke bare klartskuende, men også et usædvanligt sødt og empatisk menneske."
Jan Olsen
Jan Olsen
Jeg er 63 år, singer-songwriter, gift med Susanne og bor i Odense. Jeg født og opvokset i et hjem med klaver. Begge mine forældre var lærere, og min far underviste i musik og sang. Faktisk har jeg spillet piano, fra jeg kunne nå tangenterne. I starten spillede jeg efter gehør, og i 10-årsalderen begyndte jeg at gå til spil. Det foregik på gammeldags manér hos en spillelærerinde med knold i nakken.
Hende gik jeg til spil hos i 4-5 år. Undervisningen sigtede i klassisk retning. Mens jeg gik til spil, skete der det, at rockmusikken begyndte at appellere mere til mig end noder og klassiske klaverstykker. Nu ville jeg spille rytmisk musik, men den lå udenfor min spillelærerindes kompetenceområde og var heller ikke lige hendes kop te. Vi blev derfor enige om, at det bedste for mig ville være at følge mit musikalske hjerte.
Tiden hos spillelærerinden var dog ikke spildt. Klaverundervisningen lærte mig nemlig, hvordan man planter fingrene korrekt på klaviaturet, og det har jeg haft stor glæde af. I min grønne ungdom spillede jeg i en række fynske garagebands, og fra 90’erne har jeg optrådt professionelt som sanger og keyboardspiller i diverse bands. I 2015 sprang jeg ud som solist.
Det var en god ven og musikalsk samarbejdspartner, som anbefalede mig at kontakte Sheala. Han introducerede hende som den hélt rigtige person at rådføre sig med, hvis man som jeg efterspurgte et ærligt, kompetent og fordomsfrit metafysisk input i forhold til at få styr på en række personlige og karrieremæssige issues. Nu har jeg konsulteret Sheala gennem 4 år, og resultaterne taler for sig selv. Hun får de rigtige ting bragt på bane på rette tid og sted.
Da jeg startede forløbet hos Sheala, var jeg ved at komme mig efter en lungebetændelse, der blandt andet havde bevirket, at jeg mistede stemmen i flere måneder. Udover det rent fysiske fornemmede jeg, at der også var noget mere uhåndgribeligt inde i billedet. Noget, jeg måtte få styr på for at komme videre i mit liv.
Musikbranchen er hård. Der er mange gode musikere, sangere og sangskrivere, som af forskellige grunde i perioder har svært ved at få hul igennem til den forretningsmæssige side af branchen. I et par år op til lungebetændelsen befandt jeg mig i en sådan karrieremæssigt fastlåst situation, og den tacklede jeg på en ikke særligt konstruktiv måde.
Blandt andet oparbejdede jeg et gedigent overforbrug af alkohol. Rødvin er jo forbundet med hygge, stil og klasse, og så dæmper den angst og stress. Lige noget for mig. Jeg drak ikke voldsomt – 3-6 genstande om dagen. Selvom nogle vil kalde dette kvantum for ”dansker-normalt” og helt uskadeligt, satte det i mit tilfælde turbo på den mentale rutsjebanetur, jeg bevidst eller ubevidst havde begivet mig ud på.
Shealas behandlingsform er individuelt designet i forhold til den enkelte klient. Er man af den type, der konstant kigger på uret og mener, at travlhed grænsende til stress-travlhed er en ideel grundtilstand for et menneske, vil man føle sig lidt udfordret af Sheala. I hvert fald skal man lige vænne sig til at turde læne sig tilbage, lade en healingsession virke i kroppen og give efter for den naturlige træthed, der følger i dens kølvand. Det er ikke lige let for alle.
Jeg havde synske evner som barn og er ret afslappet af natur, så Shealas behandlingsform udfordrede ikke min tolerance. Fra Day One har jeg været åben og positiv over for dét at tune mig ind på en metafysisk tilgang til tingene. Det har været som at vende hjem.
Det at kunne ”se” ting i folk hjalp mig i min barndom. Jeg er opvokset under problematiske familieforhold i et hjem, hvor en dominerende faderskikkelse tårnede sig op for bordenden.
I dette miljø var det dejligt en gang imellem at kunne beame sig op i helikopterperspektiv og se det hele lidt fra oven. Uden denne evne ville jeg have haft sværere ved at komme helskindet igennem barndommen.
Da jeg var teenager midt i 1970’erne brød en latent angstlidelse imidlertid ud i mig som lyn fra en klar himmel, og den kom til i mange år frem at hæmme mig i min udfoldelse.
Da jeg undersøgte, hvilke behandlingsformer folk med angst blev tilbudt i 70’ernes sundhedssystem, måtte jeg konstatere, at det ikke var noget, jeg ville udsætte hverken mig
selv eller min værste fjende for. I stedet valgte jeg at trodse angsten og leve med symptomerne, mens jeg gjorde de ting, jeg havde lyst til at gøre.
Som 19-årig tog jeg på højskole, rejste rundt i Europa og flyttede fra Odense til København, hvor jeg arbejdede et par år inden for biblioteksvæsenet, hvorefter jeg læste HF på enkeltfagskursus. Angsten klingede gradvist af, men min krop blev ved at fortælle mig, at der stadig sad nogle små rester tilbage. Disse rester har jeg endegyldigt fået has på via healingsessionerne hos Sheala. Noget, jeg sidst i 70’erne næppe ville have troet muligt.
Som jeg oplever Sheala er hun som clairvoyant umiddelbart i stand til at ”se” et menneskes potentiale og egentlige væsen, befriet for masker, konventionelle filtre og hensyn af social art. Hun er ikke bare klartskuende, men også et usædvanligt sødt og empatisk menneske.
Sheala kunne på en ikke-fordømmende måde forholde sig til de ikke altid lige stuerene eller politisk korrekte valg, jeg havde foretaget gennem mit liv. Det samme gjaldt måden, jeg havde anskuet og behandlet mig selv og mine medmennesker på.
Da en sideeffekt af lungebetændelsen var, at jeg mistede min stemme, bestod en pæn portion af mine terapiforløb, umiddelbart før jeg mødte Sheala, af kortere eller længere perioder med tavshed. Sammenlagt tilbagelagde jeg to hele måneder, hvor jeg overhovedet ikke måtte bruge min stemme. Som rekonvalescent levede jeg et isoleret munkeagtigt liv og havde faktisk afgivet tavshedsløfte. Det var en speciel oplevelse.
Når man her i Danmark bliver syg og har specielle behov omkring behandlingen, a la dem man har som sanger, er det en bydende nødvendighed, at man også har mentalt overskud til på egen hånd at tage initiativ til at rekvirere de nødvendige henvisninger fra egen læge for at kunne inddrage de rette specialister i sit behandlingsforløb. Det havde jeg heldigvis!
Jeg ringede til en ven på Odense Teater og spurgte: ”Er der ikke noget med, at I har en super dygtig øre/næse/hals-specialist, som I bruger, når jeres skuespillere og sangere får stemmeproblemer?” Det vil sige – da jeg jo hverken kunne eller måtte tale på det tidspunkt, fandt jeg en megafon frem, som jeg skruede op for fuld styrke og hviskede igennem. Og det
virkede! Min ven på teatret hørte min hvisken og gav mig kontaktinfo på teatrets øre/næse/hals-specialist, som jeg oven i købet var så heldig straks at kunne få en tid hos.
Hun kunne konstatere, at jeg havde en knude på det ene stemmebånd. Det var usædvanligt, fordi godartede sangerknuder som regel optræder parvis. Hun nævnte det ikke direkte, men der var mistanke om kræft. Da jeg som sanger kunne risikere at få varige mén af at få udtaget en vævsprøve til mikroskopi fra det berørte stemmebånd, aftalte vi at se tiden an i to uger. En nervepirrende periode, der heldigvis endte med, at jeg blev frikendt for kræft.
Herefter kom jeg til genoptræning hos en stemmecoach og fik nogle vokaløvelser, der gjorde mig i stand til på en forsvarlig måde at begynde at synge igen. Min stemme kom ret hurtigt til at klinge normalt, men i lang tid rådede jeg kun over 50 % af dens oprindelige kapacitet. Den kom langsomt og gradvist tilbage, og i dag har jeg fuldstændigt genvundet min stemmepragt.
Såvel fysisk som mentalt har jeg rykket mig meget fra det sted, jeg befandt mig, da jeg startede hos Sheala. Jeg er kommet overens med at være den person jeg er. Jeg hviler naturligt i mig selv og opfatter ikke længere livets små og store udfordringer som personlige fornærmelser og potentielle kilder til skuffelse og nederlag. Jeg har lært at se i øjnene, at visse ting bare er, som de er, og at det er helt okay.
En vigtig del af musikerlivet er telefonisk bookning af koncerter til mig og bandet. Denne rutine kan periodisk give anledning til flere frustrationer end så mange andre. Hvis jeg metaforisk set ringer på en dørklokke, der ikke virker, og den bliver ved med ikke at virke, har jeg lært at sige pyt og søge nye veje i stedet for at eksplodere i afmægtig vrede og bebrejde mig selv, at klokken er defekt.
Som sagt havde jeg evnen til at ”se” som barn – en evne jeg både havde brug for og glæde af. Desværre gik den tabt i løbet af puberteten. Derfor var jeg, udover at tackle mine øjeblikkelige udfordringer af personlig og karrieremæssig art, interesseret i hos Sheala at finde en ny vej ind i den spirituelle dimension.
Skal man udrette noget udadtil og gøre det med overbevisning, må man føle sig hjemme i sig selv, og jeg var ikke hélt hjemme i mig selv. Men dét, at jeg stadig var rekonvalescent efter lungebetændelsen, gjorde, at jeg havde masser af tid til at reflektere over, hvad der egentlig var sket i mit liv op til sygdommen, og hvad jeg ville gøre, når jeg blev rask.
Ved vores første møde lavede Sheala en intuitiv frihåndstegning, hvor hun opridsede min situation. Hun sagde: ”Det ser ikke så godt ud. Du har problemer med dit helbred, og de vil nok vare de næste tre-fire år.” Men idet hun tegnede videre, åbenbarede der sig heldigvis en genvej, og hvis jeg fulgte den, kunne jeg styre udenom de truende helbredsproblemer.
Genvejen medførte en livsstilsændring, og det var jeg helt indforstået med. Efter lungebetændelsen var mine batterier alligevel så flade, at jeg var glad og taknemmelig for i det hele taget at have mulighed for at starte på en frisk.
Sheala satte mig på en række diæter, og kostomlægningen var i høj grad med til at styrke min modtagelighed overfor nye impulser og mildne mit syn på mig selv og verden. Ingen livsstilsændringer kan iværksættes helt uden overgangsproblemer, men i mit tilfælde var timingen perfekt. Jeg var topmotiveret og havde hér fået en enestående chance for at komme på ret kurs og omgangshøjde med mig selv, og den tog jeg imod.
Sheala kunne se, at jeg kæmpede med en række hængepartier i forhold til min generelle måde at agere og gribe mit liv an på, og dem fokuserede hun på at løse op for i healingprocessen. Hun er et empatisk og hensyntagende menneske, men samtidig får hun klart og tydeligt kommunikeret de ting ud, der er behov for at sige højt.
’It takes two to tango’. De positive forandringer, som healingen har banet vejen for, har jeg kun kunnet implementere aktivt i mit liv i kraft af det gode, tillidsfulde og målrettede samarbejde med Sheala. En væsentlig del af grunden til at jeg har haft optimal effekt af healingen, er, at de aftaler, Sheala og jeg har indgået gennem forløbet, er blevet overholdt. Det er vigtigt, at man som klient tager ansvar for, at éns målsætning bliver til virkelighed.
På karrierefronten er mine primære mål her og nu at øge offentlighedens kendskab til mit virke som sanger og sangskriver. Det vil ske via albumudgivelser og koncerter over hele landet. Mine udgivelser er tilgængelige på alle streaming/download-platforme.
Facebook: https://www.facebook.com/janolsenmusic
YouTube:
Personlig kanal: https://www.youtube.com/channel/UCNR7NquZsphsi6BNNr5v0PA/featured
Emnekanal: https://www.youtube.com/channel/UCJQ0Ayz6hIvfHh3AWH-J3aQ
Karriererådgivning med effekt
Mit navn er Philip Wrede. Jeg er uddannet civilingeniør og har arbejdet hos bl.a. Oticon, Systematic og LEGO. Jeg arbejder i dag med visual effects til film, og er bosat i Montreal, Canada.
Jeg hørte første gang om Sheala gennem min ven og professionel triatlet Bekim Christensen. Det var på en af vores søndag morgen løbeture gennem skoven langs med Horsens Fjord.
Jeg lyttede interesseret men var skeptisk. Bekim var blevet opfordret til at tage kontakt til Sheala af sin mor, som også havde spirituelle evner. Bekims mor brugte selv Sheala som coach, hvilket borgede for en vis kvalitet – ligesom med håndværkere, er der nogle der har noget reelt at byde på og andre i mindre grad eller slet ikke.
Jeg tror det var et par uger senere, at jeg ringede til Sheala for at få en snak om hvad hun kunne byde ind med.
Jeg var skeptisk i starten, var nervøs før opkaldet, og ville ikke fortælle hende noget om mig selv. Jeg havde det ikke godt med min hustru på det tidspunkt og diskuterede, hvordan forholdet kunne forbedres. Ligeledes var jeg stresset på jobbet og vi snakkede om hvad der kunne gøres ved det.
Jeg oplevede, hvordan Shealas kommentarer var spot on. Mine konsultationer var over telefon, på tekstbeskeder og besøg hos Sheala på Fyn. Jeg husker særligt en dag, hvor jeg besøgte Sheala. Jeg arbejdede hos LEGO, og i tekøkkenet havde en af mine kolleger uforvarende hældt skoldhed vand på min hånd, da jeg ville tage en teske fra vasken i samme øjeblik, som hun ville hælde noget vand ud af kogekanden.
Jeg husker tydeligt turen fra Billund til Fyn. Min hånd var rød og brændte. Det var vinter, og jeg blev nødt til at holde hånden ud af vinduet for at dulme smerterne, indtil det blev for koldt, og jeg blev nødt til at tage hånden ind igen førend jeg et minut senere påny blev nødt til at stikke hånden ud. Dette forsatte hele turen.
Det mærkelige var, at da jeg ankom til Shealas hjem, så skænkede jeg ikke hånden en tanke. Jeg nævnte det ikke for Sheala. Jeg lå på hendes briks i en halv time under et tæppe, mens vi snakkede. Det var først i bilen på vej hjem at jeg blev opmærksom på at der ikke længere var noget at føle eller se på min hånd.
Noget andet der er lidt underligt er, at når Sheala lægger sin hånd på min mave, så begynder den at boble. For nyligt var jeg på familiebesøg med min kæreste i Paris. Jeg skrev til Sheala angående mit job og karrieremuligheder. Om aftenen da jeg lagde mig i sengen og lukkede øjnene, begyndte mine øjne at sitre vildt, maven begyndte at boble, som på Shealas briks, og jeg begyndte at gabe uforholdsmæssigt ofte – ca. hvert 20. sekund i 3 minutter. Og det var nogle underlige gab. Det var ikke træthedsgab, men føltes derimod som om noget skulle ind i min krop. Jeg følte at jeg kunne stoppe det, hvis jeg ville, men jeg lod det fortsætte indtil det stoppede af sig selv. Jeg skrev med det samme til Sheala, for at høre om hun havde haft en finger med i spillet, og hun fortalte at hun lige havde sendt en healing med hendes svar fra tidligere, og at hun var glad for at jeg reagerede så tydeligt på det.
Baseret på Shealas vejledning er jeg gået fra en projektlederstilling hos LEGO, som ikke passede så godt til mig til en uddannelse indenfor visual effects i Vancouver og efterfølgende til et arbejde indenfor dette felt i Montreal.
Jeg har brugt hendes vejledning, når jeg skulle finde et nyt sted at bo, vælge hvilken bil jeg skulle købe, hvordan jeg fortsat kan forbedre min karriere og hvordan jeg fortsat kan forbedre mit forhold til min kæreste som jeg skal giftes med næste sommer.
For mig er der ingen tvivl om at Sheala besidder specielle evner og en forbindelse til den åndelige verden. Hun fortæller, at hun hører stemmer og ser symboler, som hun fortolker og giver videre. Ud over at Sheala er en utrolig dejlig kvinde, så ser jeg hende som en mulighed for mig at få indspark til mit liv “ovenfra”. Og jeg mener konkrete “spark” når jeg er groet fast i en situation, som ikke er den bedste for mig og som synes uoverskuelig.
Jeg tror på, at jeg har en åndelig repræsentation – et højere selv, som overordnet vil mig det bedste. Der er ikke nogen garanti for succes i livet, jeg mener ikke livet er givet på forhånd. Man har selv mulighed for enten at lade stå til, sabotere det, eller få det bedst mulige ud af det. Ofte har vi en tendens til at fortsætte ud af det spor, som vi kører på. For mig er Shealas coaching en åbning af alle døre og en trinvis vejledning, der fører dig igennem den dør der er bedst for dig.
Philip Wrede
Susanne Ove
Jeg har arbejdet meget med mig selv gennem hele mit voksenliv, men jeg vil sige, at Jan takket være Sheala – og sig selv – på de her to år, har nået lige så meget, som jeg har gjort på 40 …
Jan og jeg var kærester i 18 år, før vi blev gift i sommeren 2021. Jeg er uddannet korr. mag. i 1988 og arbejdede på TV2 i 11 år, dels på Nyhederne som afvikler og dels i Båndarkivet. I 1999 gav en fyringsrunde mig lejlighed til at beskæftige mig med det, jeg egentlig havde uddannet mig til, og jeg opbyggede langsomt en karriere som freelanceoversætter (engelsk, norsk, svensk).
Jeg elsker mit arbejde, som jeg varetager fra mit private domicil, og selv om jeg har runde de 65, har jeg ingen intentioner om at gå på pension de første 10 år. Det, der inspirerer mig mest og giver spræl i tilværelsen, er imidlertid mine kreative sider. Jeg skriver sammen med Jan tekster til hans musik, og her kan jeg både boltre mig samt trække på det, jeg gennem seks år lærte på engelskstudiet på SDU. Derudover laver jeg decoupagekort, som er målrettet mine nærmeste i vennekredsen og familien.
Hende gik jeg til spil hos i 4-5 år. Undervisningen sigtede i klassisk retning. Mens jeg gik til spil, skete der det, at rockmusikken begyndte at appellere mere til mig end noder og klassiske klaverstykker. Nu ville jeg spille rytmisk musik, men den lå udenfor min spillelærerindes kompetenceområde og var heller ikke lige hendes kop te. Vi blev derfor enige om, at det bedste for mig ville være at følge mit musikalske hjerte.
Da Jan blev ramt af en alvorlig lungebetændelse, påvirkede det også mig, og det bevirkede en stor omvæltning for os begge to. Jeg havde passet ham under forløbet, og derfor føltes det naturligt også at tage del i den efterbehandling, Jan gennemgik hos Sheala.
De vigtigste ændringer der er sket med Jan, efter han startede hos Sheala, er, at han nu er 100 % i stand til at nyde at være lige præcis der, hvor han er. Han er blevet bedre til at være i større forsamlinger, og det vil han jo ganske ofte skulle være qua sin metier. Det har også været rigtig godt for ham, at han ikke længere excellerer i blød selvmedicinering med rødvin og øl. Han har det også godt med, at han har tabt sig lidt, selv om han jo aldrig har været decideret overvægtig.
Det væsentligste er nok, at han er holdt op med at være frustreret og i stedet tager ansvar for sit musikalske projekt og står inde for det. Jeg tror, Sheala sommetider kan lægge nogle ting ind i én, og det er tydeligt for mig, at hun kan hjælpe den dér viljestyrke på vej, som man indimellem står og mangler. Jeg har haft en noget dominerende mor, og Jan en dominerende far. Vi har begge været velfungerende, men barndommens autoritative fader/moderskikkelse har alligevel haft en negativ påvirkning, som også satte sit aftryk på vores voksenliv. Den påvirkning har Sheala på en eller anden måde hjulpet os helt af med.
Jan har gennemgået en rivende udvikling. Det har været hårdt, for han har måttet grave dybt og se sig selv i øjnene. Jeg har arbejdet meget med mig selv gennem hele mit voksenliv, men jeg vil sige, at Jan på de her to år har nået lige så meget, som jeg har gjort på 40, og der har ikke været noget pivs fra ham. Det har været fantastisk at se den udvikling.
Jeg syntes jo i forvejen, at Jan er en rigtig dejlig mand, og at han så stadigvæk kan gennemgå en udvikling som er sund og god for både sjæl og krop, er jo ren win/win. Jeg synes, at noget af det mest bemærkelsesværdige har været at se, hvordan sjæl og krop er kommet i balance og harmoni.
Da Jan i sensommeren 2017 havde konsulteret Sheala et par gange spurgte han mig, om jeg ikke ville med. Da jeg tøvede lidt, kunne han åbenbart se, at jeg ledte efter en grund, for han
grinede og sagde: ”Du sagde jo engang, at hvis din indtægt var højere og din vægt lavere, ville du være et meget lykkeligt menneske”.
Så tog jeg med ud til Sheala. Jeg havde skiftet læge et par år forinden, og hun havde netop talt med mig om, at jeg skulle have undersøgt leveren, fordi der var noget, der tydede på, at den ikke fungerede optimalt. Det første, Sheala sagde til mig, var: ”Nøj, hvor er din lever muggen, det skal der gøres noget ved!” Efter et halvt år med månedlige besøg hos Sheala, kunne en af mine venner, som er læge, se, at mine levertal var blevet bedre. Jeg fik flere opgaver og nye kunder i mit job som oversætter, og jeg smed 12 kilo.
En af de første gange jeg var ude ved Sheala, spurgte hun mig:
”Hvad arbejder du egentlig med?”
”Jamen … jeg er oversætter.”
”Prøv at fortælle mig om det.”
Så fortalte jeg hende om mit arbejde.
”Nej hvor er du glad for dit arbejde, der kommer stjerner ud af din solar plexus, når du taler,” sagde hun og tilføjede: ”Men har du nok?”
”Nej” svarede jeg så. ”Det er faktisk det store problem.”
”Jamen, hvad vil du gerne?”
”Jeg vil gerne have flere faste kunder og nogle større opgaver. Jeg vil så gerne oversætte hele bøger.”
”Så er det da det, vi skal arbejde på.”
”Hvad skal jeg så gøre?”
”Du skal ingenting gøre, du vil få nogle tilbud, og dem skal du sige ja til, hvis det er noget for dig, men det kommer helt af sig selv.”
Jeg tænkte: Det var da lige godt pokkers. Jeg er vant til at skulle banke på og sende cv, uopfordret ansøgninger med ”og hør lige, hvad jeg kan”.
Jeg har så stor tillid til Sheala, at jeg ikke render rundt og tester hende. For jeg ved bare, hvad hun kan, og det kan jeg tydeligt se på mig selv og på Jan.
En dag, hvor jeg lå på briksen ude ved Sheala, mens hun healede min lever, rettede hun sig pludselig op, og sagde:
”Der kommer noget fra RUC.”
”Nej”, sagde jeg. ”Det tror jeg ikke, der gør, dem har jeg nemlig i de lige uger.”
”Der kommer noget fra RUC.”
”Jamen, jeg har jo den korrektur hos dem hver 14 dag.”
”Det er slet ikke korrektur,” sagde hun så. ”Det er oversættelse.”
Jeg havde lige et øjeblik, hvor jeg tænkte: Arhhh, dér er Sheala vist lidt på vildspor. Men da jeg kom hjem og tjekkede min mail en times tid eller to senere, kunne jeg se, at der var tikket en mail ind kl. 10. 47, mens jeg lå på briksen. Den var en fra RUC, der skrev til mig: Jeg har hørt, at du også oversætter, kan du oversætte fra dansk til engelsk? Vi har nogle artikler, som vores nepalesiske studerende gerne skal kunne læse, kan du det? Det synes de fleste nok er vildt underligt, men når man er i kløerne på Sheala, så er det jo ikke så underligt.
Sheala er helt nede på jorden. Hun er slet ikke en, der overhovedet vil have en gudestatus eller noget som helst. Hun er ligetil, sød, hjertelig og klog. Hun er et af de mennesker, jeg har allerstørst respekt for. Jeg er klar over, at det ikke er let at være sådan, som Sheala er. Hun har viet sit liv til at hjælpe andre, og det slider ofte. Jeg kan selv se nogle ting. Jeg har altid tænkt, at det var en form for instinkt eller fingerspitzgefühl eller, hvad man kan kalde det. Sheala siger, at det er en latent clairvoyance, som jeg kunne dyrke. Men jeg er lige så klar over, at jeg ikke er gjort af samme stof som Sheala. Jeg styrker min evne på det felt på den måde, at jeg i meget højere grad end før stoler på det, jeg kalder indistinkt eller intuition. Men jeg vil ikke dyrke det fuldt ud, for de gange, hvor jeg har forsøgt at gå ind i det, ser jeg nogle ting, som jeg har det bedst med at være foruden. Den kappe har Sheala valgt at tage på sig, og det har jeg den største respekt for.